Supercomputersystemet betyder samtidig, at danske sundhedsforskere har bedre mulighed for at inddrage patienternes genetiske data i forskning, der skal føre til udvikling af nye eller forbedrede behandlinger til gavn for fremtidens patienter. Computersystemet har en kapacitet, som muliggør afvikling af meget store forskningsprojekter inden for personlig medicin. Forskningsprojekterne forventes at skabe ny og banebrydende viden omkring personlig medicin, som vil medvirke til at indføre ny viden og behandling af patienter. Det sker også gennem nye databaser, som oprettes, og som vil give en meget præcis kortlægning og viden om den enkelte patients genetisk profil i forhold til dennes behandling. Derfor er der tale om et nyt og banebrydende system, som giver mulighed for et nyt samspil mellem patient og forskning, hvilket er centralt i forhold til at udvikle personlig medicin.
Supercomputerens kraft er meget stor, fordi data om alle generne hos bare én patient fylder 100-200 GB – det svarer til en papirbunke på højde med Rundetårn. Det stiller fx meget store krav til den computer, som skal finde de genvarianter, der, hos lige præcis denne patient, fører til sygdom eller øget sygdomsrisiko. Selvom vores genetiske arvemasse, når det befinder sig i vores celler, fylder meget lidt, rummer den enorme mængder informationer. Det er derfor en ekstremt krævende computeropgave at søge i de genomer og genvarianter, supercomputerens databaser skal rumme.